Hvad får du?
Du bliver en del af en 51 år gammel, lille, fynsk optikerkæde, som består af tre forretninger i Odense C, Svendborg og Kerteminde. Vi har et stort fokus på høj faglighed, personlig betjening af alle vores kunder og god kvalitet i alt, vi laver. Vores mål er at se vores kunder der, hvor de er. Det gør vi ved at skabe unikke løsninger, som passer præcist til vores kunders behov.
Du bliver også en del af et team, hvor vi går meget op i det sociale fællesskab. Vi har eksempelvis vores egen personaleforening, som sørger for flere sjove og festlige arrangementer i løbet af året.
Vil du med på holdet?
Hvis du nu er blevet overbevist om, at du skal være med på vores hold og nye, spændende rejse, så skynd dig og send en ansøgning og et CV til indehaver, Michael Østergaard på: moe@finnravn.dk.
Vi søger nye dygtige hænder løbende, og inviterer derfor også til samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.