Børnebriller til store og små

Har dit barn brug for briller?

Har dit barn brug for briller, så findes der heldigvis i dag et rigtigt stort og varieret udvalg af børnebriller, så du og dit barn har mulighed for at vælge et par smarte briller, der passer til barnets personlige stil, alder og syn, og som samtidig passer til din pengepung.

Vi er en autoriseret optiker, og vi har mange års erfaring inden for vores fag. Vi har tre butikker fordelt på Fyn i Odense, Svendborg og Kerteminde, som du er mere end velkommen til at besøge os sammen med dit barn.

Er dit barn under 10 år? Så skal du være opmærksom på, at barnets syn skal være tjekket hos en øjenlæge. Vi laver gerne briller til barnet ud fra den rekvisition, som øjenlægen giver med. 

Vi tager os den nødvendige tid til at finde de rigtige børnebriller

Vi ved, at det kan tage lang tid at finde de helt rigtige børnebriller. Derfor sætter vi en stor ære i altid at tage os den nødvendige tid til vores kunder, store som små, og vi lytter grundigt til individuelle ønsker og behov.

Vi møder børnene i øjenhøjde og taler med dem om, hvad deres behov er. Særligt første gang, barnet besøger os, kan det være ubehageligt at få et par briller på. Derfor tager vi os god tid til at snakke med barnet om, hvad der skal ske, og hvordan det føles at have briller på. Det er vigtigt for os, at tingene sker i barnets tempo og på barnets præmisser.

Lån brillestel til børn med hjem

​Samtidig er der også mulighed for at låne et brillestel med hjem, så dit barn har mulighed for at prøve stellet derhjemme og vænne sig til at gå med brillerne.

Vi ved, at briller til børn skal kunne holde til lidt af hvert. Derfor er det meget vigtigt for os, at vi sammen finder et par børnebriller, der kan holde til det dit barn laver. Hvis der skulle ske noget med brillerne, står vi altid klar med reparation og gratis tilretning.

Kig forbi en af vores butikker eller kontakt os ved spørgsmål

Du og dit barn er altid mere end velkomne til at besøge os i en af vores butikker for at se nærmere på vores sortiment af billige børnebriller i høj kvalitet. Har du nogle spørgsmål, kan du også altid kontakte os.